Tip til at lave et flot gækkebrev

Du behøver blot fire ingredienser til at lave et flot gækkebrev: et stykke papir, en mønstret serviet, en limstift og en saks.

Gæk gæk gæk find servietten frem og pak mobilen væk. 

Følg guiden her, hvis du gerne vil lave et flot gækkebrev! 

1. De fleste servietter består af tre lags papir. Skil lagene fra hinanden, så du kun har det øverste mønstrede lag tilbage. 

2. Styg lim på 2/3 dele af papiret (gælder for A4). Det er vigtigt, at du ikke efterlader steder uden lim. 

3. Placér nænsomt det yderste lag af servietten oven på papiret med lim. Stryg forsigtigt fingeren hen over servietten, så overfladen bliver så jævn som mulig. 

4. Klip de overskydende kanter af servietten, og fold papiret som vist på billedet. 

5. Klip det overskydende papir af, så du har en kvadratisk firkant tilbage. 

6. Fold papiret tre gange 

7. Klip efter fantasien. Uanset dit klippe-niveau lover jeg, at du får et flot resultat. 

1.   2.     3.     4.    5.    6.      7. 

Så er det bare tilbage, at håbe du ikke bliver gættet. 

GOD PÅSKE 

Knus Hjerternes fest