Sådan flettes julehjerter med avancerede mønstre

Julehjerter findes med mange forskellige motiver og mønstre. Personligt er mine yndlings julehjerter dem, der har et sjovt motiv. Et julehjerte med et motiv er ikke meget sværere at flettet end et klassisk julehjerte med lige strimler. Den eneste forskel er blot, at de to hjertedele skal vende på en bestemt måde når stimlerne flettes sammen. 

For at finde ud af hvordan de to hjertedele skal vende inden de flettes ind i hinanden, kan du bruge den gennemsigtige julehjerteskabelon som vist på billedet.

  1. Læg skabelonen hen over én af de to hjertedele. Vend og drej skabelonen indtil du kan se motivet udforme sig under. I eksemplet leder jeg efter et hjerte.
  2. Når du kan se motivet, skal du udskifte den gennemsigtige julehjerteskabelon med den anden halvdel af julehjertet. 
  3. Sørg for at de to halve hjertedele vender på den måde, som vi fandt frem ved trin 1, inden du begynder at flette.